«

»

mar 26

Kender du nogen unge, som har brug for PAS og ART hjælp?

Det er ikke alle unge mennesker, som får den bedste start på livet. Dette kan skyldes mange faktorer, som spiller ind på barndommen og børnenes fremtid. Mange gange ses det, at forældrene ikke er i stand til at tage ordentlig vare på sit barn og derfor ender mange af disse unge, ud i nogle dårlige og nogle gange farlige situationer. Dette er nogle svære situationer og det er især ikke nemt at komme ud af dem, hvis man først er indblandet. Dog er der hjælp at hente, til unge mennesker i denne situation, så de kan komme videre i livet og få et langt og godt liv. Der er mange unge i denne situation, som ikke ved bedre, fordi de ikke er blevet opvokset med en mor og en far, som kunne vejlede dem og give dem gode råd. Derfor er der hjælp at hente hos Storskoven.

Storskoven er en selvejende institution med en bestyrelse, som er stiftet i år 2005. Medarbejderne i Storskoven har specialiseret sig i pædagogisk arbejde med unge mellem 13 og 23 år. Disse unge har adfærdsmæssige, sociale eller psykiske problemer. Hos Storskoven tilbyder de udviklingsmuligheder for unge, som er kommet lidt skævt ind på ungdomslivet. Der bliver givet et kærligt skub til de unge, der har begyndende misbrug, kriminalitet eller andre tegn på mistrivsel.

I løbet af 2009 har institutionen gennemgået en større forandringsproces med henblik på at sikre, at alle aspekter af virksomheden lever op til de almindelige kvalitetskrav samt at tilbuddene afstemmes med samfundsudviklingen. Således fremstår Storskoven i dag som en moderne institution, der tilbyder professionelle pædagogiske løsninger af høj kvalitet.

Storskoven har placeret sig centralt i landet, hvilket betyder, at deres geografiske beliggenhed er central for både jyske, sjællandske og fynske kommuner. Dette gør, at unge fra Jylland eller unge fra sjælland ikke skal for langt væk fra deres familie og venner, når de skal på institutionen.

 

Hvad er PAS og hvad står det for?
PAS er en forkortelse af Pædagogisk Analyse System, som er et neuropædagogisk redskab til udredning af de unges måder at løse opgaver på. PAS er et hjælpemiddel til at kunne identificere hvad den unge kan eller hvad den unge skal have hjælp med. PAS systemet er inspireret af flere kilder heraf kan nævnes Alexander Luria, Lev Vygotsky, Howard Gardner og Reuven Feuerstein. Fælles for kilderne er at mennesker forstås som individer med mangfoldige og foranderlige muligheder og PAS placerer sig derfor metodisk i en dynamisk ramme.

Medarbejderne hos Storskoven har gennemgået en PAS konsulent uddannelse, for at kunne benytte sig af dette hjælpemiddel. Dette giver de unge en sikkerhed i, at medarbejderne ved, hvad de snakker om og medarbejderne ved, hvordan de på bedst mulig måde kan hjælpe de unge. Redskabet er ikke forbeholdt nogle bestemte faggrupper, såsom psykologer, men dog kræves det, at der bliver taget et grundkursus i PAS, hvilket to af Storskovens medarbejdere også har taget og derfor er uddannede PAS konsulenter.

Det første der sker, når en ny ung flytter ind, er at den unge bliver PAS vurderet. Denne PAS vurdering gennemføres snarest efter indflytning, så Storskoven har så tidlig som muligt et grundlag at arbejde ud fra, rent pædagogisk set og dermed kan medarbejderne udarbejde hensigtsmæssige udviklingsplaner. Når den unge har boet på opholdsstedet Storskoven i et halvt til et helt år, gennemføres PAS vurderingen igen. Denne revurdering giver mulighed for at ændre udviklingsplanerne, hvis den unge har forandret sig og derfor ikke passer til de udviklingsplaner, som blev lagt for den unge i starten af opholdet. Derudover kan medarbejderne også løbende evaluere den unges udvikling og dokumentere udviklingen for den uge, den unges forældre og sagsbehandlere i kommunerne.

 

Hvad er ART og hvad står det for?
På bo – og opholdsstedet Storskoven benytter de sig af ART, som er et manualbaseret program, som vil sige, at det er en social indsats, hvor man følger en metode, der på forhånd er detaljeret beskrevet i en ”manual”. Denne manual bygger på et teoretisk grundlag og forskning om effekter. ART tager udgangspunkt i psykologisk teorier om læring, hvor det for eksempel er aggressiv adfærd som ses som en tillært adfærd. ART kobles i dette udgangspunkt med indsigter fra blandt andet social læringsteori og kognitiv adfærdsanalyse.

ART henvender sig mod børn og unge helt ned til 4 år og op til unge på 20 år. Disse unge er nogen som har en risiko for at udvikle alvorlige adfærdsmæssige problemer. Det kan for eksempel være unge med svage sociale færdigheder eller unge som mangler selvbeherskelse og til sidst unge der mangler evnen til at ræsonnere moralsk og empatisk.

Storskoven er et opholdssted med mange års erfaring i ART og PAS, så kontakt dem for at høre nærmere om deres forløb.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>